Hvide klitter og vandremiler
Klitter, hvorfra der fortsat sker en fygning af sand på grund af et sparsomt dække af vegetation.
Ofte er det de yderste rækker af klitter langs kysterne med en typisk bevoksning af hjælme eller marehalm, men også de vandremiler, der udgår herfra, hører ind under naturtypen. Den konstante sandflugt fører til, at der aflejres sandtunger i læsiden, som gør klitten lys at se på og giver den navnet den hvide klit.
Udbredelse
Naturtypen findes langs kyster, der i særlig grad er udsat for havets og vindens kræfter og ses derfor især langs Jyllands nord- og vestkyst, Læsø, Anholt, Vadehavsøerne, Nordsjællands kyst og Bornholms sydkyst.
Typiske arter
Sandhjælme, strandmandstro, strandsnerle og marehalm.