Strandtudse

Strandtudse

Hvem er jeg?

Her i Danmark findes der tre arter af tudser. Skrubtudsen, Grønbroget tudse, og så er der mig, Strandtudsen.

Jeg er en springpadde som er lille og tætbygget, har en tydelig flot gul stribe ned langs ryggen, og så bliver jeg faktisk op til 8 cm lang!

At være en padde betyder at jeg er et dyr med tynd, blød, fugtig hud, der både lever i ferskvand og på land. Vi yngler kun i vand og det er der vi lægger vores æg.

Vi voksne ånder med lunger, og vores børn(haletudser) ånder med gæller. Vi er vekselvarme og er afhængig af omgivelsernes temperatur.

Vi strandtudser er gode svømmere, klatrere og gravere og så kan vi løbe hurtigt!

Os strandtudser bor forskellige steder i Danmark. Men desværre er vi ikke så mange mere. 

Jeg yngler mest i søer uden bevoksning eller søer, der tørrer ud i løbet af sommeren.

Når vi strandtudsehanner har ynglet flere gange samme sted, så er vi trofast mod ynglestedet. Det er derfor rigtig ærgeligt hvis ynglestedet ødelægges, for vi er nogle som ikke så glade for nye vandhuller. Det betyder desværre så at der ikke kommer nye strandtudser.

 

Fakta om Strandtudsen

Udbredelse

Strandtudsen er kendt fra hele Danmark, også fra mange små øer, men dog ikke Læsø. Nu er den gået meget stærkt tilbage og er blevet sjælden i mange dele af landet. I Østdanmark kendes der p.t. kun fire lokaliteter på Sjælland. I Himmerland og Østjylland er arten ligeledes gået tilbage. Strandtudse synes helt at være forsvundet fra Sønderjyllands vestkyst. Flest strandtudser findes der formodentlig nu langs vestkysten af Jylland og omkring Limfjorden.
På trods af sit navn findes den flere steder langt inde i landet, f.eks. i Midtjylland.

Udseende

Strandtudse er en lille tætbygget tudse 4-8 cm lang. De ret korte bagben gør, at den løber mere, end den hopper. Hanner og hunner er næsten lige store

Strandtudsen kan kendes fra de andre tudser på den tydelige gule stribe ned langs midten af ryggen. Nogle strandtudser kan dog mangle striben. Ryggen er grå eller brunlig med rødbrune eller mørkegrønne pletter. Desuden kendes den på de gulgrønne øjne.

Hannen har i yngletiden en stor blålig eller lilla kvækkepose under struben. Den kvækker næsten kun om natten, og et større kor af strandtudser kan godt høres op til 2 km væk. Lyden er en rullende, langstrakt snerren, som kan minde om natravnens stemme eller om lyden fra et elektrisk bor, der presses ind i en hård mur.

Føde

Strandtudsen søger føde om natten på bar jord eller sand, hvor den især tager myrer og biller.

Levevis

Strandtudsen foretrækker vandhuller, der kun findes i en kortere periode. Det kan f.eks. være vandhuller med lavt vand, der tørrer ud i løbet af sommeren. Det kan også yngle i vandhuller, der lige er dannet eller nogle med helt nøgne kanter. Dens vigtigste ynglevandhuller er mange steder nøgne søer i grusgrave. Den kan dog også findes langs større, næringsfattige søer med spredt og tynd rørskov.

Den yngler i vandhuller, hvor haletudserne kun er udsat for få rovdyr og helst ingen konkurrenter i form af haletudser fra andre frøer og tudser. Nogle gange kan den yngle i havet, da æg og haletudser tåler en vis koncentration af salt i vandet.

Finder en han en ny lille samling af vand, kan den hurtigt lokke andre hanner og hunner til ved sin kraftige kvækken. På den måde udnytter strandtudsen hurtigt nye levesteder.

Da mange af dens ynglevandhuller tørrer ud i løbet af sommeren, har strandtudsen en hurtig udvikling fra æg over haletudse til voksen. Men det kræver en høj temperatur i vandet. Derfor yngler den kun, hvor vandet er helt solbeskinnet og så lavt, at det hurtigt varmes op.

Strandtudsen begynder at kvække midt i eller sidst i april. Yngletiden varierer fra begyndelsen af maj til hen i juni. Hunnen lægger typisk 3.000-4.000 æg. De små tudser kan gå på land fra lige efter midten af juni.

Strandtudser er som regel kun aktive om natten. Om dagen gemmer de sig i huller, de selv har gravet.

Kun ca. 1% af haletudserne bliver til voksne tudser. De bliver i naturen 3-7 år gamle, nogle enkelte op til 12 år.

De går i vinterdvale omkring 1. oktober og graver sig ned i en dybde af 60-120 cm.

Naturlige fjender

Haletudserne jages af forskellige vandinsekter som f.eks. vandkalve og guldsmedelarver. Også fugle, fisk og stor vandsalamander tager for sig af haletudserne. Voksne strandtudser ædes af måger og krager.

Trusler

Strandtudsen er gået mere tilbage end de almindelige frøer og tudser. Hvorfor vides ikke. Tilbagegangen skyldes især, at:

Strandtudsen er listet som opmærksomhedskrævende på den danske gulliste 1997 . Det er den, fordi den gennem de sidste 20 år er gået betydeligt tilbage i antal.

Hvad kan hjælpe arten?

Man kan hjælpe strandtudse ved at undlade at dræne enge med lavvandede forårsoversvømmelser.

Det vil også gavne arten, at engene bliver græsset af kreaturer, så vegetationen ikke bliver for høj og derved uegnet som levested for strandtudse, ligesom slåning af vegetationen omkring vandhullerne, og beskæring af tagrør i de lavvandede vandhuller hjælper også arten.

Vidste du at...

Historien og billedet på denne side automatisk skifter ved de forskellige årstider her på Vestkystnatur.dk