Stor Vandsalamander

Stor vandsalamander

Hvem er jeg?

Her i Danmark findes der tre arter af salamander. Bjergsalamanderen, Den lille vandsalamander, og så er der mig den Store vandsalamander.

Jeg er en halepadde med lang krop og lang hale. Min mave er flot gul med sorte pletter, og så kan jeg faktisk blive op til 16 cm lang!

At være en padde betyder at jeg er et dyr med tynd, blød, fugtig hud, som både lever i ferskvand og på land.

I yngletiden kan jeg, som er en han, kendes på min høje rygkam med det savtakkede omrids. Jeg yngler i vand og min kæreste lægger æg.

Vi voksne ånder med lunger, og vores børn(larver) ånder med gæller. Vi er vekselvarme og er afhængig af omgivelsernes temperatur.

Jeg er almindelig i hele landet undtagen lige her på Vestkysten. Der er vi desværre ikke så mange. Forår og sommer lever jeg i vandhuller. Ellers kan du se mig på land, også nær huse.

 

Fakta om Stor Vandsalamander

Udbredelse

Stor vandsalamander er almindelig i hele landet undtagen i Vestjylland og Vendsyssel, hvor der kun findes få dyr. Mest almindelig er den i det sydøstlige Danmark.

Udseende

De voksne dyr har mørkegrå eller sort ryg og har mange små, hvide vorter på kroppens sider. Bugen er svovlgul med sorte pletter. I modsætning til lille vandsalamander har den ikke mørke længdestriber på hovedet. Stor vandsalamander bliver 10-16 cm lang.

Hannen kendes i yngletiden på en høj rygkam med et savtakket omrids. Når de voksne dyr går på land, kan kønnene kendes på, at hannens kloak er sort, mens hunnens er gul. Kloakken er den ‘fælles kanal’ på dyret, hvorfra den udskiller ekskrementer, urin og sæd eller æg.

Føde

På land lever den store vandsalamander mest af orme, insekter og snegle. I vandet tager den krebsdyr, snegle og haletudser. Her kan den også finde på at spise sin egen yngel!

Levevis

Stor vandsalamander lever på land en stor del af året, mest i skove og haver. Den kan også findes i kældre, udhuse og lignende. Den er mest aktiv om natten. Om dagen gemmer den sig i huller i jorden, under grene eller lignende.

Om foråret i marts-april kommer dyret frem af vinterdvalen og vandrer ned til vandhullerne.

Her foretrækker den at leve i rene vandhuller, som solen gerne må kunne skinne på, og som oftest er mellem 50m² og 2500m², men kan være over 1 hektar store. Den kan være ret almindelig i vandhuller midt ude på dyrkede marker, især dem, hvor kvæget vandes. Den findes sjældent i vandhuller med surt vand. Er der fisk i vandhullet, eller bruges det til at opdrætte ænder i, yngler den sjældent.

I vandhullerne parrer salamandrene sig og opholder sig frem til slutningen af sommeren. I sensommeren forlader de voksne individer vandhullerne, og indtil de i oktober opsøger et overvintringssted.

Hunnen lægger 200-400 æg, så vidt man ved, og som klækkes i løbet af nogle uger. Larverne ligner de voksne, men har fjerformede gæller. De forvandler sig sidst på sommeren eller om efteråret til voksne dyr og går derefter på land. Nogle af dem kan dog blive i vandet hele vinteren.

Naturlige fjender

Larverne ædes af vandinsekter og fisk. De voksne dyr tages af snoge, hejrer, tamænder og af rovfisk som gedder.

Trusler

Stor vandsalamander er gået noget tilbage i antal. Det skyldes sandsynligvis:

Stor vandsalamander er mere følsom overfor disse påvirkninger end lille vandsalamander .

Hvad kan hjælpe arten?

Udyrkede bræmmer omkring vandhullerne kan være med til at sikre, at vandet ikke blive næringsbelastet. Ved næringsstoftilførsel øges algeopblomstringen og ved nedbrydningen af de døde alger, kan iltindholdet i vandet falde markant, hvilket gør ynglestedet ugunstigt for stor vandsalamander.

Da stor vandsalamander hører til de vekselvarme dyr, er arten afhængig af omgivelsernes temperatur eller af solskin for at kunne være aktiv. Kreaturafgræsning eller hugst omkring vandhullet vil sikre, at tilgroningen af de skyggende buske og træer holdes nede, og at der således også skabes gode vækstbetingelser for vandplanterne.

Bevarelsen af dødt ved på skovbunden vil sikre, at der findes mange egnede overvintringssteder for stor vandsalamander.

Det vil også hjælpe arten, at man undlader at udsætte fisk og ænder i ynglevandhullerne, da de kan æde al yngelen i et vandhul.

Vidste du at...

Historien og billedet på denne side automatisk skifter ved de forskellige årstider her på Vestkystnatur.dk