Skovfirbenet

Skovfirben

Hvem er jeg?

Her i Danmark findes der to arter af firben. Markfirbenet, og så er der mig Skovfirbenet, også kaldet almindeligt firben.

Jeg er brun med lyse og mørke bånd langs min ryg og på mine sider. Jeg har en mere slank og spinkel krop og en mere spids snude end markfirbenet, og så kan jeg faktisk blive op til 18 cm lang!

Jeg er et krybdyr. Det betyder at jeg er vekselvarme og er derfor afhængig af omgivelsernes temperatur.

Du har størst chance for at se mig når jeg solbader midt på formiddagen og sidst på eftermiddagen.

Jeg lever i næsten al slags natur, men mest i krat, skovbryn, hegn og gærder, og mere sjældent på dyrkede marker.

Hvis jeg bliver angrebet, kan jeg en rigtig smart ting. Jeg kan nemlig smide min hale! Meningen er at den der angriber mig kigger på halen som spræller, mens jeg kan nå at løbe i sikkerhed. Der vokser heldigvis en ny hale ud på mig igen, men ikke lige så flot og stor som den første.

 

Fakta om Skovfirbenet

Udbredelse

Skovfirben/Almindligt firben findes i hele Danmark.

Udseende

Skovfirben/Almindeligt firben kendes på den slanke og spinkle krop med korte ben, der får dyret til at krybe tæt på jorden og giver det et fladtrykt udseende. Hovedet virker også fladtrykt med jævnt tilspidset snude.

Det bliver op til 18 cm lang, og halen udgør mere end halvdelen.

Farven varierer fra gråbrun over olivenbrun til rødbrun, og det har flere lyse og mørke rækker af bånd og pletter. På siderne af kroppen findes som regel et bredt, mørkebrunt bånd. Det har ikke nogen smal, hvid punkteret linie midt ned af ryggen som markfirbenet.

Føde

Skovfirben/Almindeligt firben æder især insekter som bladlus og andre smådyr bl.a. edderkopper.

Levevis

Skovfirben/Almindeligt firben findes i næsten al slags natur, dog ses det mest i krat, skovbryn, hegn og gærder, og mere sjældent på dyrkede marker. Man finder mange firben på steder med meget varieret natur.

Det findes mere hyppigt på fugtige steder end markfirben, f.eks. omkring skovsøer, som solen kan skinne ned på. Det kan også findes på steder med høj bevoksning f.eks. i skove.

Skovfirben/Alm. firben må hele dagen sørge for at anbringe sig, så det får den rette temperatur. Det skal derfor have let adgang til enten at lade sig varme op eller lade sig køle af. Derfor lever det typisk i områder, hvor der både er solbeskinnet græs og skyggefulde krat. Krattet kan også give det nødvendige skjul.

Om morgenen ved 9 tiden anbringer det sig et sted, hvor det kan blive varmet igennem af solen. Det tager ca. 6 minutter. Så går det på jagt efter insekter i nogle minutter. Derefter må det hen og solbade igen og så fremdeles.

Hannerne kommer frem omkring 1. april. De solbader meget i den første tid for at modne deres sæd. Hunnerne kommer frem i slutningen af april. Parringstiden indledes med det samme og varer ca. 14 dage. Derefter er det hunnernes tur til at solbade meget for at modne æggene.

Skovfirben/Almindeligt firben føder unger i modsætning til markfirbenet, der lægger æg. Ungerne fødes sidst i juli og først i august. Fødslen sker på et beskyttet sted en varm solskinsdag. Hvert foster kommer ud og ligger rullet sammen i en gennemsigtig æghinde. Et kuld er på 5-7 unger.

I naturen bliver almindeligt firben op til 9 år.

Naturlige fjender

Skovfirben/Alm. firben har mange fjender. Dets vigtigste fjender er katte, ræve, fasaner og tårnfalke. Andre er grævlinger, ugler, tornskader, kragefugle og hugorme. Bliver det angrebet, kan det smide halen. Halen spræller og afleder opmærksomheden fra selve firbenet, der derefter kan nå at løbe i sikkerhed.

Trusler

Man regner med, at Skovfirben/Almindligt firben er gået tilbage. Det skyldes, menneskets ændring aflandskabet.

De største trusler er nok:

 

Vidste du at...

Historien og billedet på denne side automatisk skifter ved de forskellige årstider her på Vestkystnatur.dk