Hugorm

Hugorm

Hugormen føder levende unger. Det hænger sammen med, at hugormen er en af de nordligst levende slangearter. Den har simpelthen ikke tid til at udruge æg i den korte nordiske sommer. For hunnen er det så ressourcekrævende at få unger, at de fleste hugorme kun parrer sig hvert andet år. De små hugormeunger kan man møde i sensommeren. De er færdigudviklede miniudgaver af de voksne og giftige fra de bliver født.

Fakta om Hugormen

Udbredelse

Hugormen findes overalt i Danmark. Den er dog sjælden på Lolland og store dele af Sjælland, og den findes slet ikke på øer som Rømø, Als, hele det Sydfynske Øhav, Samsø og Sejerø.

Den findes typisk i klitter, på heder og i næringsfattige moser. Men den ses også langs marker, levende hegn, i åbne skove, i skovmoser og omkring skovsøer, som solen kan skinne ned på.

Udseende

Hugormen er en slange, hvis krop er mere tyk og plump end snogens, og hvor hovedet er vel markeret i forhold til kroppen. Læg også mærke til ‘øjenbryn’ over øjnene og lodrette pupiller.

Hannen er ofte grå med en markant sort zigzagstribe. Hunnen er hyppigt brun eller rødlig med mørkebrune tegninger. Der kan dog også findes ensfarvede sorte eller brune hugorme. De ses især på Sjælland.

Længden varierer mellem 34 og 104 cm (kønsmodne dyr), og hunnen er gennemgående større end hannen.

 

Føde

Hugormens jager på flere måder. En af måderne er at ligge stille og vente på, at byttet nærmer sig. En anden måde er at følge lugtsporet efter et bytte. Når den er tæt på byttet, hugger den med stor kraft, og en portion gift presses ind i byttet, som typisk er mus og firben. Den kan dog også tage fugleunger f.eks. ved at kravle op i buske og tømme fuglereder. Byttet sluges helt.

 

Levevis

Hugormen har tre typer af opholdsteder: Et vinterkvarter, et parringsområde og et sommerkvarter.

 

Den vandrer regelmæssigt mellem disse steder på bestemte tider af året og kommer altid tilbage til det samme opholdssted hver år.

I vinterkvarteret overvintrer hugormen enkeltvis eller i større antal i huller, især på bakkesider i 60-125 cm dybde under jorden. Hannerne kommer frem i første halvdel af marts for at solbade, i kolde forår dog først lidt ind i april. Hunnerne kommer i først frem 30-40 dage efter hannerne.

Parringsområdet er et tørt område, der vender mod syd med lav plantevækst og tæt på vinterkvarteret. Her kan man i april-maj være heldig at se mange aktive hugorme indenfor et lille område, hvor hannerne kæmper om hunnerne. Parringstiden varer ca. 1 måned.

I sommerkvarteret bor den ofte i stendynger, kvasbunker og lignende. Den kan godt lide områder med spredte buske og træer eller et bakket terræn, hvor den hurtigt kan skifte mellem steder med sol og steder med skygge. På den måde kan den hurtigt regulere sin kropstemperatur. Store, ensartede områder som f.eks. midten af en hede er derfor et dårligt levested for den.

Hugormen føder levende unger, typisk 7-10, oftest i begyndelsen eller midten af august. Ungerne har allerede zigzagstriben fra fødslen.

Den skifter ham 1-3 gange årligt.

 

Naturlige fjender

Hugormen har mange fjender. De vigtigste er mennesker, musvåger, krager, pindsvin og hønsefugle så som fasaner. Men også grævlinger, hermeliner, ildere og tamkatte har hugormen på deres spiseseddel.

 

Vidste du at...

Historien og billedet på denne side automatisk skifter ved de forskellige årstider her på Vestkystnatur.dk